Header

Dagens makeup

Endnu et makeup look fra mig. Jeg er simpelthen så vild med at stå op hver dag og lave et nyt og lækkert makeup look. I dag var det et halo øjenmakeup look, der lige kom til mig. Siden jeg købte Tattoo Lineren fra Kat Von D, har den været på mine øjne hver dag. Jeg synes virkelig, at et look bliver fuldendt med liner.

Jeg har brugt mine nye Makeup Geek øjenskygger, som jeg er helt vild med. Jeg har lavet en kæmpe Z-palette fyldt med mine øjenskygger fra Makeup Geek, og jeg glæder mig til at dele dem med jer her på bloggen.

Der vil snart komme et mere crazy look og et julet look - så glæd jer til det!

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Dagens makeup

I dag er en glædelig dag, da jeg bestod min afsluttende eksamen i går og nu officielt kan kalde mig designteknolog med speciale i branding & marketing management. Det føles helt fantastisk at være færdiguddannet, og det blev fejret med god mad og min kæreste i går aftes.

Dagens makeup består af et orange smokey eye med glitter tårer under øjnene. Jeg føler mig virkelig inspireret til at lave forskellige makeup looks for tiden, og især looks som er mere out there end normalt.

Eftersom jeg er færdig med min uddannelse vil jeg have mere tid til at lave videoer og blogge, hvilket jeg er så glad for. Især i det nye år vil der komme en masse makeup looks både her på bloggen og på youtube. Jeg har allerede filmet to videoer, som snart kommer live her på bloggen - så glæd jer!

Likes

Comments

Dagens makeup

At arbejde i skønhedsbranchen har mange fordele, men at have mulighed for at gå all-in på makeup looks hver eneste dag er nok en af de fordele, jeg bedst kan lide.

I dag skal jeg være i Sephora det meste af dagen, og jeg har valgt at tage dette look på. Jeg har brugt den nye Metal Matte palette fra Kat Von Ds julekollektion, som kan købes i Sephora nu, og den er simpelthen så fin! Jeg har brugt en matte lilla øjenskygge i min globelinje og en guld metallisk øjenskygge på øjenlåget. For lidt ekstra glimmer, har jeg påført en glitter liner fra Urban Decay, som bare er virkelig fin.

På mine læber har jeg Smoked Purple fra MAC, som er en matte dyb lilla farve, som simpelthen er en af mine yndlings læbestifter fra MAC. Som eyeliner har jeg brugt Kat Von Ds Tatto Liner, som er min all time favorite eyeliner, fordi den er så nem at bruge og giver en perfekt liner hver eneste gang.

Nu vil jeg hoppe i min uniform og tage på arbejde. Hvilket look er dit yndlings for tiden?

Likes

Comments

Haul

Siden jeg var teenager har jeg været på jagt efter Mr. Right, og han er endelig fundet, og jeg kunne ikke være lykkeligere. Selvfølgelig har jeg min dejlige kæreste, men nu har jeg også denne pensel fra Too Faced, der hedder Mr. Right. Det er umiddelbart den mest perfekte makeup pensel, og så er det den blødeste pensel, jeg nogensinde har prøvet.

Den er super sød, fordi den har en lille butterfly på, og så kan denne pensel bruges til alt. Jeg bruger den både til pudder, bronzer og blush, og den giver et super lækkert, men alligevel naturligt resultat.

Min Mr. Right pensel har jeg fået i adventsgave af min søde kæreste, som jo i virkeligheden er min Mr. Right. Jeg er så glad for, at jeg har fået den i mit liv, fordi jeg har drømt om den hver eneste gang, jeg har været på arbejde i Sephora.

Der vil snart komme et kæmpe Sephora haul, som jeg glæder mig til at dele med jer. Jeg har købt næsten hele butikken, og der er en masse lækre ting i blandt, så I kan glæde jer til en masse nyheder her på bloggen.

Likes

Comments

Dagens makeup

​Det er endelig december, hvilket er noget, jeg har glædet mig til hele året. Jeg elsker jul, og jeg elsker december. I Sephora er vi også gået i total julestemning, fordi der bliver spillet julemusik hele dagen, og vi pakker julegaver ind hele dagen. Så i sidste uge havde vi juletema med makeuppen, og det indebar guld øjenskygge og røde læber. Det er et klassisk julemakeup look, som jeg aldrig bliver træt af. 

Læbestiften er Unicorn Blood fra Jeffree Star, som jeg elsker, fordi den er en smule mørkere end en klassisk rød læbestift, og så er det bare lækkert med en matte flydende læbestift. Den holder bare en del længere og er flottere i længere tid på læberne. 

Min guld øjenskygge er en foiled øjenskygge fra Huda Beauty Rose Gold paletten, og den er helt vanvittig! Den er så lækker og pigmenteret, og det er den perfekte guld. 

Hvad er dit go-to makeup look til jul? 

Likes

Comments

Beauty

Det er et stykke tid siden, jeg har filmet en favorit video, fordi jeg simpelthen bruger de samme produkter til hverdag, og hvis jeg bruger andre produkter, så er det fordi jeg filmer eller tager billeder her til bloggen. Så I dag tænkte jeg, at jeg ville vise jer fem af mine absolut favorit beauty produkter i øjeblikket.

Kat Von D Tattoo Liner i "Trooper"

Jeg har længe haft Ink Liner fra Kat Von D, men jeg var ikke særlig imponeret over den. Det var lige indtil jeg fik Tattoo Liner, som er helt fantastisk. Forskellen på de to linere er, at Tattoo Lineren er lavet med pensler, mens Ink Lineren er lavet med en felt tip. Jeg har brugt denne liner næsten hver dag, og det er super nemt og hurtigt. Helt sikkert den bedste eyeliner, jeg har prøvet.

MAC Paint Pot i "Painterly"

Hvis du ikke allerede har hørt mig snakke om denne paint pot på bloggen, så ved jeg ikke, hvor du har været. Den er den perfekte primer, når jeg skal påføre øjenskygger, og så er den god til at jævne farven på mine øjenlåg ud. Jeg bruger denne hver dag, og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre uden den.

Mason Pearson børste

Jeg fik denne smukke instagram-worthy børste af min dejlige kæreste i fødselsdagsgave, og jeg har elsket den lige siden. Den gør mit hår blødt og shiny, og så fjerner den faktisk det meste frizz, som mit hår har en tildens til at have. Den gør ikke ondt at bruge, selvom mit hår altid er helt vildt filtret.

Huda Beauty Rose Gold Palette

Denne palette har alle de farver, som jeg skal bruge både til hverdag og fest. Der er lækre matte farver, både neutrale og lidt mere voldsomme farver. Og så er der de smukkeste glimmerøjenskygger, som er ekstremt pigmenterede. Jeg elsker denne palette, og jeg bruger den næsten hver dag!

Anastasia Liquid Lipstick i "Veronica"

Liquid Lipsticks er så populære for tiden, og jeg er en af dem, der er kæmpe fan. Det er fantastisk at have en læbestift på, som bare holder hele dagen. Denne farve er en smule mørk, men alligevel naturlig. Det er lidt svært at forklare, men jeg synes virkelig bare, at den ser helt fantastisk ud på læberne.

Hvilke produkter elsker du for tiden?

Likes

Comments

Worth The Hype

Da jeg hørte, at Marc Jacobs skulle til at lave makeup, var jeg ikke helt vildt imponeret. Jeg er ikke så vild med hans andre designs, men som den makeup elsker, jeg er, så skulle jeg da prøve nogle af hans produkter. Jeg har hørt en masse godt om hans produkter, blandt andet på Youtube og på andre blogs, så selvfølgelig ville jeg også gerne selv prøve noget.

Jeg fik disse to produkter i en goodiebag i forbindelse med mit arbejde i Sephora, og jeg er helt vild med indpakningen som det første. Den er minimalistisk, enkel og bare super lækker. Den er så instagram-worthy, at det halve kunne være nok. Det er nok også derfor, at jeg er så vild med disse produkter. Jeg er nemlig en sucker for flot indpakning.

Denne Velvet Noir mascara fra Marc Jacobs minder lidt om Better Than Sex fra Too Faced, den er bare lidt mere naturlig og give et mere naturligt look. I starten var jeg ikke så imponeret, men nu er jeg helt vild med den. Den klumper ikke, og den er super nem at påføre. Jeg bruger den faktisk næsten hver dag, så det er helt vildt.

Jeg er ikke vild med blush generelt, fordi jeg ikke har lyst til at være lyserød på kinderne, da min hud i forvejen er ret rød på kinderne, men jeg skulle da prøve denne Air Blush fra Marc Jacobs i farven Kink & Kisses. Den giver det mest naturlige look, som jeg elsker. Den er slet ikke for meget eller giver for meget farve, og det er derfor, jeg faktisk er begyndt at bruge denne blush, selvom jeg normalt ikke bruger blush. Den gør min hud mere levende, og det trænger den til her i vinterkulden.

Det skal dog lige siges, at dette er de eneste to produkter, jeg har prøvet fra Marc Jacobs, men at jeg snart har tænkt mig at købe lidt produkter, så jeg kan prøve det hele. Blandt andet den famøse kokos primer og nogle smukke læbestifter. Jeg har også øjnene på deres nyeste palette, som er to die for!

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow