Header

YOUTUBE, Youtube-videoer

To videoer på to dage - hvad pokker sker der? Jeg har haft lidt mere overskud, og derfor tænkte jeg, at jeg ville vise jer, hvordan jeg laver et super naturligt og enkelt makeup look med flot og flawless hud.

Jeg går ofte med meget makeup og med vilde looks, når jeg skal på arbejde, men når jeg skal være sammen med min familie eller har en fridag, så kan jeg godt lide at lave lidt mere naturlige looks - altså de såkaldte "no makeup makeup looks".

Det blev til en kort video, som jeg håber, at I også kan lide. Mine seneste videoer har været rigtig lange, så jeg tænkte, at jeg lige ville smide en kort video ind også.

Hvilken makeup tutorial vil I gerne se næste gang?

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Haul

Så er der endnu en youtube video klar til jer, og endnu engang er det faktisk et haul. Jeg har på det seneste shoppet en del og modtaget en del lækre nye sager, som jeg bare rigtig gerne vil dele med jer. Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville vise jer nogle af de ting, som jeg har købt og fået på det seneste.

Hvilken video vil I gerne se næste gang?

Likes

Comments

Dagens makeup

Varme, orange toner er lige mig for tiden, selvom efteråret for længst er slut. Eyeliner har også fået en fast plads i min beauty rutine, og jeg kan absolut ikke undvære den. Her den anden dag, skulle jeg lave et look med Peach paletten fra Too Faced, som jeg netop havde fået hjem, og der blev det til endnu et neutralt, orange og varmt makeup look. Dog med et lille twist. Jeg brugte Kat Von Ds liquid lipstick i farven Lolita II, som er en varm orange nude, som eyeliner. Jeg er faktisk helt vild med looket, eftersom det giver lidt mere varme til looket, end hvis jeg bare havde brugt en almindelig sort eyeliner.

Det er sådan nogle små ting, der virkelig kan pifte et makeup look op, og som bare er lidt mere kreativt end en almindelig liner. Måske kan det inspirere jer andre til at bruge nogle af jeres makeup produkter på andre måder, end de måske er lavet til? 

Hvad synes du om liquid lipstick som eyeliner? 

Likes

Comments

Anmeldelser

Den hypede og populære palette fra Morphe blev min i efteråret, men jeg har ikke rigtig delt nyheden med jer. Det er en super lækker palette, som jeg fik fingrene i, da den blev restocked på CultBeauty, mens jeg var i Dubai i oktober. Det er den perfekte efterårspalette, som faktisk kan bruges hele året. Den er fyldt med både matte og shimmer øjenskygger, og kvaliteten er faktisk ret imponerende til prisen.

Har I hørt, at Jaclyn Hill har lavet en palette for Morphe, som kommer ud senere i år? Hvis I elsker Jaclyn Hill lige så meget, som jeg gør, så er I nok lige så excited som jeg er! Jeg skal helt sikkert have fingrene i den nye palette. Jeg har set swatches på Jaclyns Snapchat, og der er selv de helt matte øjenskygger helt vildt pigmenterede og bløde som smør. Where can I sign up? Jeg må bare eje den palette!

Jeg er ret imponeret over pigmenteringen, når man får så mange øjenskygger for ikke særlig mange penge. Dog er det shimmer øjenskyggerne, der er en del mere pigmenterede og bløde end de matte. Men jeg er stadig imponeret.

Her kan I se swatches af de forskellige rækker i paletten, og shimmer øjenskyggerne skiller sig virkelig ud, synes jeg. De er så cremede og de minder faktisk en del om Makeup Geeks Foiled øjenskygger, og disse er en hel del billigere.

Jeg er virkelig vild med de forskellige farver, og for én gangs skyld, så er der ikke nogle farver i paletten, hvor jeg tænker "ej, den kommer jeg ikke til at få brugt", og det er jo kun positivt.

Kunne I tænke jer at se nogle forskellige looks med Morphe 35O paletten?

Likes

Comments

Makeup Looks

Hver dag, siden jeg fik min Peach Palette fra Too Faced har jeg brugt den på mine øjne. Der er så mange forskellige farver og muligheder, og jeg elsker den! Jeg har normalt ikke været meget for farver, men jeg er virkelig glad for Peach Paletten, og den er hurtigt blevet en af mine yndlings paletter. Hvis I gerne vil se det, så kan jeg lave et indlæg om paletten med swatches og mine tanker so far?

Jeg ved ikke, hvad det er med paletten, men den inspirerer mig. I torsdags havde jeg ikke særlig lang tid til at lægge makeup, inden jeg skulle på arbejde, men alligevel blev det dette look, jeg fik kreeret. Et orange smokey eye med toner af lyserød og en lilla eyeliner. Der er virkelig mange, der roste min makeup, og alle farverne er bare fra Peach Paletten - selv eyelineren. Jeg brugte bare en lilla øjenskygge som liner og gjorde min børste våd med Aqua Seal, så farven blev mere pigmenteret og holdte længere.

Hvad synes du om Peach Paletten? Resten af kollektionen releaser jo i morgen d. 24. i Sephora, hvis du ikke vidste det allerede ;)

Likes

Comments

Anmeldelser

Lige siden jeg så billeder af denne palette første gang, var jeg forelsket og måtte bare have den. Paletten var dog udsolgt mange steder, så det var ikke særlig nemt at få mine fingre i denne palette, men da jeg endelig gjorde følte jeg, at jeg fik en god palette til samlingen. Jeg var kæmpe fan af Urban Decays Naked Basics 1 og 2, så jeg var helt sikker på, at jeg også ville være en kæmpe fan af denne palette.

Indpakningen er virkelig fin og ret lækker. Jeg er fan af, at der blev fundet på noget nyt i forhold til både Naked og Naked Basics paletterne fra Urban Decay. Farven er flot, og jeg synes generelt, at den er virkelig fin. Det er lækkert, at der er mange øjenskygger, men at paletten ikke er særlig stor, så den fylder ikke særlig meget. Spejlet deri er kæmpe, og det er endnu et plus i min bog. Der kommer en lille pensel med, lige som i Naked paletterne, og det er nu meget rart, men ikke en nødvendighed.

​Farverne i paletten er smukke og neutrale. Der er nogle varme og kolde farver, og så er der nogle lyse toner, der er gode til min lyse hud. Der er også lidt farvede neutrale farver, så man kan lave nogle forskellige looks med paletten. Lige som alle andre øjenskygger fra Urban Decay, så er der en del fall out, og det er jeg faktisk blevet vant til ved øjenskygger med meget fall out, så det generer mig ikke. 

Jeg er helt vild med de forskellige farver, og denne palette kunne være min ultimative basics palette, som jeg altid går til, hvis jeg har travlt, eller hvis jeg skal lave et neutralt look. Dog er pigmenteringen helt forkert. Der skal virkelig meget til for at få bare en smule pigmentering ud af skyggerne, og det er så ærgerligt. Disse swatches er efter 4-5 gange i øjenskyggen, og det er stadig tydeligt, at de ikke er 100% pigmenterede. Jeg har prøvet at lave looks med skyggerne, men jeg var heller ikke imponeret. De kommer slet ikke i nærheden af f.eks. Kat Von Ds matte øjenskygger, som er virkelig pigmenterede, cremede og nemme at blende. Disse minder mig bare en smule om kalk og er helt vildt tørre. 

Denne palette burde være min perfekte palette, men jeg er der bare ikke helt. Har du prøvet paletten, og hvad synes du? 

Likes

Comments

Beauty

​Her den anden dag, der følte jeg ikke helt for at lægge en masse øjenskygge, men jeg ville alligevel gerne gøre noget ud af min makeup. Derfor besluttede jeg mig for at have fokus på mine læber. Jeg valgte Evil Twin, som er en liquid lipstick fra Too Faced, som er en meget mørk lilla, som næsten er sort. Den er så fin. Men jeg følte, at der var noget, der manglede. 

Så jeg tog min Pro Light Fusion Highlighter fra Make Up For Ever i farven 01, som er duochrome hvid og pink. Den puttede jeg ovenpå læbestiften, og det gav den vildeste effekt. Jeg fik så mange komplimenter, og jeg elskede looket. 

Hvad synes du om duochrome læberne? 

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow