Hvem er jeg?

hvem er jegSå der har endnu engang været en lang pause på bloggen, og det vil jeg gerne undskylde for. Der kommer til at være nogle ændringer her på bloggen, og derfor skriver jeg på dansk. Fremadrettet vil alt content være på dansk, da jeg er dansker. Derudover vil bloggen blive mere personlig, men selvfølgelig med et hint af skønhed og mode. For at starte på ny, vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv, så du derude kan lære mig lidt bedre at kende.

Grunden til, at jeg har været fraværende er, at jeg flyttede til Århus for to uger siden sammen med min kæreste i en super lækker lejlighed, som vi begge er rigtig glade for. Selvom jeg har sommerferie, så har jeg ikke helt ferie. Jeg har nemlig tre jobs ved siden af mit studie, som holder mig beskæftiget. Jeg arbejder med kommunikation, tekstforfatning, PR og sociale medier, og hvis I vil vide mere om det, så må I endelig sige til, og så skal jeg nok skrive et indlæg om det.

For at gå helt tilbage til starten, så hedder jeg Michelle, er 23 år fra i morgen og jeg studerer Branding & Marketing Management på VIA Design i Herning. Jeg har et semester tilbage, og det betyder, at jeg skal i gang med at skrive speciale lige om lidt, hvilket jeg glæder mig meget til.

På min blog vil du kunne finde indlæg om mig, mode og ikke mindst skønhed. Desuden er jeg rigtig glad for at lave mad, og det kunne måske også finde sin vej ind på bloggen på et tidspunkt. Jeg håber, at I vil følge med!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.