Header

TIPS

​Som meget bleg har jeg altid haft svært ved at finde en concealer, der har været lys nok. Jeg rente rundt i mine teenageår og havde en for mørk foundation og concealer på, simpelthen fordi jeg var for bleg til at matche nogle af de foundations, jeg kunne få mine fingre i. 

Jeg har derfor fundet nogle concealere, som er rigtig god til lys hud, og jeg har faktisk endelig fundet en del forskellige, som fungerer og er lyse nok til at highlighte under øjnene. 

De lette, lyse og meget dækkende: Urban Decay's Naked Skin Concealer i farven Fair Neutral, Too Faced's Born This Way i farven Very Fair, Sephora High Coverage i farven 13 Pink Porcelain og NYX HD Studio Photogenic Concealer i farven CW01. De dækker virkelig godt, lysner fint under øjnene, er lette at blende og føles lette under øjnene. 

Mere naturlige: Maybellines Age Rewind Concealer i farven 01 Light, Rimmels Fit Me Concealer i farven 15 og Rimmels Wake Me Up Concealer i farven 10 Ivory. De er knap så dækkende og mere naturlige, så gode til no makeup makeup days. 

Ultra lys og ultra dækkende: NARS Radiant Creamy Concealer i farven Chantilly. Min absolut yndlings concealer, som dækker alt og som føles så lækker og cremet under øjnene. 

Hvilken concealer bruger du? 


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

TIPS
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERAHvis du også er misundelig på alle pigerne på Instagram, der lægger den perfekte eyeliner gang på gang, og hvis du slet ikke selv kan finde ud af at lægge en winged eyeliner, så er du kommet til det helt rigtige sted. I dag vil jeg nemlig give dig tips til, hvordan du lægger den perfekte eyeliner.

Øvelse gør mester. Hvis det er første gang, du skal lægge en wing, så kan du ikke forvente at gøre det hurtigt og perfekt, ligesom alle de andre, der har prøvet det mange gange før. Det handler om at tage dig god tid til at lægge eyelineren og med at have vatpinde og makeupfjerner klar.

Gel-liner er meget nemmere end en flydende eyeliner. Du kan påføre den med en pensel, og den er generelt en smule nemmere at arbejde med, fordi den tørrer langsommere end en flydende eyeliner. Så det er en god eyeliner at starte ud med.

Brug øjenskygge for et mere neutralt look. Det er meget nemmere at lave en winged eyeliner med en brun eller en sort øjenskygge. Hvis du laver en fejl, Så er det meget nemt at rette, i forhold til hvis du bruger en flydende eller en gel eyeliner.

Påfør en kohl i den våde kant foroven. Hvis du gerne vil have fyldigere vipper og få din eyeliner til at se pænere ud, så påfør en kohl i den våde kant foroven. Det giver et renere og pænere look.

Følg linjen fra din øjenkrog og til enden af dit øjenbryn. Det er den nemmeste måde at vide, hvilken vinkel din eyeliner skal gå. Så bliver den tilpasset til dine øjne, og så passer den til dit ansigt. Det er en nem guideline til dig, når du skal lave din wing.

Det var mine råd til, hvordan du kan lave den perfekte winged eyeliner. Og bare husk, at det tager tid at lære at lægge makeup, så vær tålmodig.

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow