Header

REVIEWS

Den hypede og populære palette fra Morphe blev min i efteråret, men jeg har ikke rigtig delt nyheden med jer. Det er en super lækker palette, som jeg fik fingrene i, da den blev restocked på CultBeauty, mens jeg var i Dubai i oktober. Det er den perfekte efterårspalette, som faktisk kan bruges hele året. Den er fyldt med både matte og shimmer øjenskygger, og kvaliteten er faktisk ret imponerende til prisen.

Har I hørt, at Jaclyn Hill har lavet en palette for Morphe, som kommer ud senere i år? Hvis I elsker Jaclyn Hill lige så meget, som jeg gør, så er I nok lige så excited som jeg er! Jeg skal helt sikkert have fingrene i den nye palette. Jeg har set swatches på Jaclyns Snapchat, og der er selv de helt matte øjenskygger helt vildt pigmenterede og bløde som smør. Where can I sign up? Jeg må bare eje den palette!

Jeg er ret imponeret over pigmenteringen, når man får så mange øjenskygger for ikke særlig mange penge. Dog er det shimmer øjenskyggerne, der er en del mere pigmenterede og bløde end de matte. Men jeg er stadig imponeret.

Her kan I se swatches af de forskellige rækker i paletten, og shimmer øjenskyggerne skiller sig virkelig ud, synes jeg. De er så cremede og de minder faktisk en del om Makeup Geeks Foiled øjenskygger, og disse er en hel del billigere.

Jeg er virkelig vild med de forskellige farver, og for én gangs skyld, så er der ikke nogle farver i paletten, hvor jeg tænker "ej, den kommer jeg ikke til at få brugt", og det er jo kun positivt.

Kunne I tænke jer at se nogle forskellige looks med Morphe 35O paletten?

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

REVIEWS

Lige siden jeg så billeder af denne palette første gang, var jeg forelsket og måtte bare have den. Paletten var dog udsolgt mange steder, så det var ikke særlig nemt at få mine fingre i denne palette, men da jeg endelig gjorde følte jeg, at jeg fik en god palette til samlingen. Jeg var kæmpe fan af Urban Decays Naked Basics 1 og 2, så jeg var helt sikker på, at jeg også ville være en kæmpe fan af denne palette.

Indpakningen er virkelig fin og ret lækker. Jeg er fan af, at der blev fundet på noget nyt i forhold til både Naked og Naked Basics paletterne fra Urban Decay. Farven er flot, og jeg synes generelt, at den er virkelig fin. Det er lækkert, at der er mange øjenskygger, men at paletten ikke er særlig stor, så den fylder ikke særlig meget. Spejlet deri er kæmpe, og det er endnu et plus i min bog. Der kommer en lille pensel med, lige som i Naked paletterne, og det er nu meget rart, men ikke en nødvendighed.

​Farverne i paletten er smukke og neutrale. Der er nogle varme og kolde farver, og så er der nogle lyse toner, der er gode til min lyse hud. Der er også lidt farvede neutrale farver, så man kan lave nogle forskellige looks med paletten. Lige som alle andre øjenskygger fra Urban Decay, så er der en del fall out, og det er jeg faktisk blevet vant til ved øjenskygger med meget fall out, så det generer mig ikke. 

Jeg er helt vild med de forskellige farver, og denne palette kunne være min ultimative basics palette, som jeg altid går til, hvis jeg har travlt, eller hvis jeg skal lave et neutralt look. Dog er pigmenteringen helt forkert. Der skal virkelig meget til for at få bare en smule pigmentering ud af skyggerne, og det er så ærgerligt. Disse swatches er efter 4-5 gange i øjenskyggen, og det er stadig tydeligt, at de ikke er 100% pigmenterede. Jeg har prøvet at lave looks med skyggerne, men jeg var heller ikke imponeret. De kommer slet ikke i nærheden af f.eks. Kat Von Ds matte øjenskygger, som er virkelig pigmenterede, cremede og nemme at blende. Disse minder mig bare en smule om kalk og er helt vildt tørre. 

Denne palette burde være min perfekte palette, men jeg er der bare ikke helt. Har du prøvet paletten, og hvad synes du? 

Likes

Comments

REVIEWS

Da vi fik denne palette i Sephora, der skyndte jeg mig hen for at swatche den og tjekke den ud. Med det samme blev jeg virkelig imponeret, fordi alle skyggerne er virkelig cremede og sindssygt pigmenterede. Dog synes jeg, at paletten indeholder mange farver, som er lidt voldsomme, og som ikke helt er nogle farver, som jeg bruger særlig ofte. Derfor blev jeg for alvor i tvivl om, hvorledes jeg ville købe paletten.

Det tog mig et stykke tid at beslutte mig, men jeg blev nødt til at købe paletten, fordi den er så flot, og så indeholder den nogle farver, som jeg slet ikke har fundet andre steder. De to metalliske farver "Tinsel" og "Flash", som er en sølv og en guld er to farver, som virkelig gør paletten unik. De er virkelig pigmenterede og de perfekte sølv og guld farver, som man godt kan bruge i forbindelse med jul og nytår - eller bare hele året.

Jeg ved, at der er nogle farver, som jeg ikke kommer til at bruge, såsom "Feather", som er en lys gul matte øjenskygge. Dog er jeg heller ikke helt sikker på, at jeg kommer til at bruge farverne "Ribbon" og "Silk", selvom de er super smukke farver. De vil være smukke til lidt mere kreative looks - det er egentlig det hele paletten vil være god til. Derfor er jeg virkelig glad for, at jeg købte den, og at den er en del af min kollektion.

De matte øjenskygger er virkelig cremede og pigmenterede, hvilket er sjældent for matte øjenskygger. Jeg synes ofte, at matte øjenskygger er patchy, men det er disse slet ikke - heller ikke uden en primer. Jeg er helt vild med farverne "Bone", "Velvet", "Oak" og "Suede". Det er også de mest neutrale øjenskygger i paletten. De er virkelig fine sammen - især sammen med "Flash" - den guld metalliske farve. Jeg tror snart, at jeg vil bevæge mig ud i mere farverige looks med denne palette.

Makeup Geek har lavet foiled øjenskygger, som er metalliske og cremede, og det har været mine foretrukne øjenskygger med glimmer, simpelthen fordi de er så pigmenterede. Når jeg swatcher og bruger disse metalliske øjenskygger, så kan jeg bare sige "Makeup Geek - go home!". De er så sindssygt pigmenterede - og dette er altså uden en primer. Ved brug af primer, er de endnu mere pigmenterede. Jeg er virkelig pigmenterede, og selvom jeg elsker matte øjenskygger, så vinder disse metalliske øjenskygger altså mit hjerte. De er alle sammen virkelig smukke, og jeg glæder mig til at bruge dem til looks!

Hvad synes du om paletten, og har du den selv?

Likes

Comments

REVIEWS
OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA Når der kommer en ny palette på gaden, så er den pludselig overalt på de sociale medier, og sådan var det også med denne palette fra Anastasia Beverly Hills, der hedder Master Palette by Mario. Det er en palette, der er lavet af Mario, som er makeup artist for Kim Kardashian West. Da jeg først så paletten, var jeg ikke vildt imponeret, for at være helt ærlig. Farverne var bare en smule kedelige til min smag, men da jeg så den i Sephora, der kunne jeg ikke lade være med at købe den. Jeg havde nemlig kun hørt virkelig gode ting om denne palette, og jeg må give folk ret - pigmenteringen er helt sindssyg god! Farverne er faktisk perfekte til efterår og til hverdag, og jo mere jeg bruger den, jo gladere bliver jeg for paletten, fordi alle farver bare er så smukke. Der er dog én farve, som jeg ikke tror, at jeg får brugt, og det er Claudia, som er en blålig/grå farve. OLYMPUS DIGITAL CAMERA Der er mange smukke farver, og de er alle sammen i god kvalitet. De har alle sammen en virkelig god pigmentering, og så passer de bare alle sammen virkelig godt sammen. Jeg tror ikke, at det er muligt at lave en hel masse forskellige looks med denne palette, men den er så fin til hverdag, og det er der, jeg har tænkt mig at bruge paletten mest. Jordfarver er så fine her til efterår, og derfor tror jeg, at jeg bliver glad for denne palette. OLYMPUS DIGITAL CAMERADer er flest øjenskygger med shimmer i paletten, men der er også matte skygger, der er gode til transition-farver i globelinjen, og det kan jeg godt lide. Jeg mangler dog lidt en matte farve, som er samme farve som min hud, fordi sådan en bruger jeg altid, når jeg laver et makeup look. Jeg er helt vild med, at farverne komplimenterer hinanden så fint, og at de er så pigmenterede, som de er.

Jeg er virkelig glad for denne palette allerede, og det er bestemt ikke sidste gang, at I ser den her på bloggen. Hvad synes du om farverne i paletten?

Likes

Comments

REVIEWS
OLYMPUS DIGITAL CAMERA Jeg kunne ikke undgå at se denne populære og hypede på diverse sociale medier, fordi Huda Beauty er dronningen af Instagram. Jeg troede egentlig, at den ville være svær at få fat i, og derfor besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville bruge alt for lang tid på at få fat i Rose Gold paletten fra Huda Beauty, som er denne smukke palette. Da jeg så trådte ind i Sephora i Dubai Mall, og den var på hylderne, da den lige var blevet lanceret, og en Beauty Advisor fortalte mig, at de næsten ikke havde flere paletter tilbage, der tog det mig ikke mange sekunder at få fat i en palette.

Mit første indtryk af denne palette var, at der er mange forskellige farver, og at jeg er vild med, at der er lidt af det hele. De røde, orange/brune og lyserøde farver er lige mig, men jeg købte paletten på grund af glimmerøjenskyggerne. De kommer slet ikke til sin ret på billeder, da det er store glimmer stykker, og ikke bare øjenskygger med glimmer i. Man kan sammenligne dem med Foiled øjenskyggerne fra Makeup Geek, men disse er altså mere cremede og mere pigmenterede, hvilket er helt vildt!
OLYMPUS DIGITAL CAMERA Den første række øjenskygger er næsten udelukkende glimmerøjenskygger, bortset fra Angelic, som er en almindelig shimmer øjenskygge, som er virkelig fin. Jeg har hørt, at der er mange, der har givet denne palette dårlige anmeldelser, men det forstår jeg slet ikke. Glimmerøjenskyggerne er 3D Metal øjenskygger, og der er virkelig stykker af glimmer i, men de er meget cremede. De er lidt svære at påføre med en pensel, men der står også bag på paletten, at de bedst påføres med en finger, og det vil jeg give dem helt ret i, fordi det giver den mest intense farve og pigmentering.

Første gang jeg swatchede farverne sad jeg med åben mund i flere minutter. Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg elsker disse øjenskygger! Normalt er jeg mest til matte øjenskygger, men nu er jeg helt vild med disse fra Huda Beauty, fordi de er så pigmenterede. Glimmerøjenskyggerne er simpelthen en god grund til at købe paletten, og så er de matte øjenskygger bare en god bonus at få med.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA Anden række af swatches ser således ud, og øjenskyggen #blessed er en af mine yndlings i hele paletten. Jeg elsker, at der også er en øjenskygge, som er samme tone som min hudtone, og at der er en flot highlighter farve, som hedder Moon Dust. De matte øjenskygger er virkelig fine og bløde. De er nemme at blende ud, men de er ikke noget specielt og unikt, som glimmerøjenskyggerne er. De er bestemt ikke dårlige, men de er bare ikke de bedste matte øjenskygger, jeg nogensinde har prøvet. Det vigtigste er, at de er nemme at arbejde med, og det synes jeg, at de er.
OLYMPUS DIGITAL CAMERADen nederste række øjenskygger er så flotte! De eneste øjenskygge, jeg er en smule skuffet over, er den sorte. Jeg synes altid at den sorte øjenskygger i paletter skuffer, fordi den er mere mørkegrå, end den er sort. Jeg eeeeelsker farven Henna, fordi den er så dyb og lækker, og det er også en af de øjenskygger, jeg har brugt mest, siden jeg købte paletten.

Alt i alt en lækker palette med mange øjenskygger, der giver mulighed for at lave en masse forskellige og lækre looks. 3D Metal øjenskyggerne er helt sikkert dem, der imponerer mest i denne Rose Gold palette fra Huda Beauty, og det vil være en af grundene til, at denne palette skal ligge øverst i min skuffe med paletter. Jeg ville ikke købe denne palette for de matte øjenskygger, men for glimmerøjenskyggerne.

Jeg er glad for, at jeg købte paletten, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at bruge paletten, og at den ikke bare kommer til at ligge og samle støv. Jeg vil anbefale denne palette til alle jer, som elsker makeup, og som elsker at eksperimentere med makeup, og som bare elsker glimmer! Det er ikke en hverdags palette, og hvis du ikke går så meget med glimmer, så findes der bedre paletter derude til dig.

Hvis du er glad for Huda Beauty, så kan du glæde dig til i morgen, hvor jeg vil vise et par liquid lipsticks, jeg har købt fra Huda Beauty, og hvor jeg vil vise swatches af dem.

Hvad synes du om farverne i denne palette?

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow