En ny begyndelse

Velkommen er vel på sin plads! 

Med lysere, kortere hår, et større smil på læben og nye eventyr er jeg tilbage her på bloggen. Der er sket en hel masse, som jeg slet ikke har fortalt jer om. 

Min sommer og en tur til Vietnam

Størstedelen af min sommer er blevet brugt på min arbejdsplads. Sephora. Hvor jeg er ansat som makeup artist, og hvor jeg til daglig står og lægger makeup og er omgivet af fantastiske produkter! 

Min sommerferie blev brugt i Vietnam sammen med min skønne kæreste, hvor vi var på en hel fantastisk tur både i Ho Chi Minh City, men også på den lille ø Phu Quoc. En tur, som jeg aldrig vil glemme! Mest af alt, fordi den blev afsluttet med madforgiftning og en misset Justin Timberlake koncert.

Nu er sommerferien forbi for de fleste af os, og for mange er det tid til at skulle tilbage til arbejde og tilbage til den kendte hverdag. For mig er det en smule anderledes i år. Jeg starter nemlig på studie på tirsdag. Jeg begynder at studere en Professionsbachelor i Entrepreneurship, da jeg har en fantastisk idé, som jeg gerne vil føre ud i livet, og som jeg glæder mig meget til at dele med jer alle! 

Stopper jeg som makeup artist?

Betyder det, at jeg stopper i Sephora og stopper som makeup artist? Nej, selvfølgelig gør det ikke det! Jeg elsker makeup for højt til at stoppe som makeup artist, men for nu bliver det bare færre timer om ugen, end jeg plejer. 

En ny begyndelsen på de sociale medier

Dette betyder faktisk også en helt ny begyndelse på mine sociale medier. Det betyder en masse lækkert indhold på dansk, til alle jer danske piger og drenge der gerne vil vide mere om makeup, og som har savnet informationerne på dansk. Det betyder danske makeup videoer på min Youtube kanal, som jeg glæder mig meget til at komme i gang med. Spændende konkurrencer, masterclasses og meget meget mere! I kan godt glæde jer, for det gør jeg i hvert fald 🙂 

Continue Reading

MIN DAITH PIERCING

daith migræne piercingDa jeg trådte ind ad døren hos en piercer i Aarhus, kunne jeg ikke helt tro, hvad jeg skulle til at få lavet. Jeg er bestemt ikke piercing-typen, men var det nok mere i mine unge dage. Jeg har ikke engang huller i ørerne, så det var meget fremmed land for mig.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle min historie om min Daith piercing – også kendt som migræne piercingen. Jeg vil fortælle, hvorfor jeg har fået den lavet, hvordan det var at få lavet, helingsprocessen og hvordan den har virket på mig. Hvis du ikke er interesseret i piercinger, så bare spring dette indlæg over og vent til i morgen, hvor der endnu engang kommer et makeup relateret indlæg. Jeg kan løfte sløret for, at jeg vil komme med mine bedste eyeliner tips i morgen. 

I vidste måske ikke, at jeg har været ude for et trafikuheld helt tilbage i 2011, hvor jeg fik piskesmæld, og hvor jeg dagligt døjer med smerter i ryg, nakke og hoved. Jeg har prøvet alverdens behandlinger, men intet har hjulpet mig. Så da jeg hørte om denne Daith piercing, der kunne gå ind og fjerne hovedpine og spændinger i ryg og nakke, løb jeg nærmest ned til pierceren.

Jeg var heldig at få en tid med det samme, hvorefter jeg kom ind i et rum og lagde mig på briksen. Ham, der skulle pierce mig var rigtig sød og forklarende, og snakkede mig igennem hele processen. Det var hurtigt overstået, og det kunne selvfølgelig mærkes, men gjorde på ingen måde ondt. Det var mere ubehageligt, fordi han skulle bruge så mange kræfter på at pierce igennem brusket, men der var ingen smerter involveret. Jeg fik mandelolie med lavendel med hjem, som jeg skulle rense med én gang om dagen. Jeg kom af med 325 kr. for piercingen, og mandelolien var gratis, så det synes jeg er en virkelig god pris.

Det gjorde ondt første aften, hvor jeg var ramt af en voldsom hovedpine, men dagen efter vågnede jeg op uden hovedpine, hvilket var første gang i flere år. Jeg endte faktisk med at vågne uden hovedpine i 4-5 dage, hvilket var meget imponerende. Den første uge kunne jeg ikke sove på mit øre, fordi det gjorde for ondt.

Der er nu gået små to uger, og min piercing er nu næsten helet, hvilket er dejligt. Jeg kan nu sove på højre side igen, og jeg slipper for at skulle tænke på, om der sidder blod i mit øre. Dog har jeg haft meget voldsomme hovedpiner næsten hver dag, hvilket er meget normalt for mig. Så lige nu synes jeg faktisk ikke, at piercingen virker. Jeg har dog også virkelig mange ting om ørene lige nu. Jeg har nemlig et studie jeg ikke er glad for, tre jobs ved siden af studiet, en kæreste, en ny lejlighed, to mulige jobs, en eksamensperiode og en ferie om et par uge, der gør, at jeg skal arbejde en del forud. Så det kan meget vel være en blanding af disse ting, der giver mig hovedpine.

Pierceren sagde til mig, at der sagtens kan gå helt op til en måned, før der kommer en ønsket effekt. Derfor prøver jeg at tage den med ro, så meget som jeg nu kan. Jeg ser frem til at komme på ferie i to uger sammen med min kæreste, hvor vi bare skal slappe fuldstændig af – det har jeg nemlig brug for.

Hvis I gerne vil have en update på min daith piercing, så må I endelig sige til, for så kan jeg komme med en update om en måneds tid. Og hvis I har nogle spørgsmål, så endelig bare spørg løs. Har I nogen erfaring med denne piercing?

Continue Reading

Hvem er jeg?

hvem er jegSå der har endnu engang været en lang pause på bloggen, og det vil jeg gerne undskylde for. Der kommer til at være nogle ændringer her på bloggen, og derfor skriver jeg på dansk. Fremadrettet vil alt content være på dansk, da jeg er dansker. Derudover vil bloggen blive mere personlig, men selvfølgelig med et hint af skønhed og mode. For at starte på ny, vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv, så du derude kan lære mig lidt bedre at kende.

Grunden til, at jeg har været fraværende er, at jeg flyttede til Århus for to uger siden sammen med min kæreste i en super lækker lejlighed, som vi begge er rigtig glade for. Selvom jeg har sommerferie, så har jeg ikke helt ferie. Jeg har nemlig tre jobs ved siden af mit studie, som holder mig beskæftiget. Jeg arbejder med kommunikation, tekstforfatning, PR og sociale medier, og hvis I vil vide mere om det, så må I endelig sige til, og så skal jeg nok skrive et indlæg om det.

For at gå helt tilbage til starten, så hedder jeg Michelle, er 23 år fra i morgen og jeg studerer Branding & Marketing Management på VIA Design i Herning. Jeg har et semester tilbage, og det betyder, at jeg skal i gang med at skrive speciale lige om lidt, hvilket jeg glæder mig meget til.

På min blog vil du kunne finde indlæg om mig, mode og ikke mindst skønhed. Desuden er jeg rigtig glad for at lave mad, og det kunne måske også finde sin vej ind på bloggen på et tidspunkt. Jeg håber, at I vil følge med!

Continue Reading