Header

BEAUTY
Makeup pensler er så vigtige i forbindelse med påførelse af makeup, og det gør rigtig meget, hvis du har gode pensler at lægge makeup med. Jeg er lidt af en samler, når det kommer til makeup pensler, men hvis du lige skal til og starte din makeup samling, så kan du her finde mine 5 makeup pensler, som jeg simpelthen bare ikke kan leve uden.

Louise Young LY34


Denne pensel giver en perfekt applikation af foundation, der ikke tager særlig lang tid, og som ser fantastisk ud. Den er så nem at benytte, og den blender foundation ud hurtigt og præcist. Det er den pensel jeg bruger hver morgen, når jeg har travlt og skal blende min foundation hurtigt.

Real Techniques Duo-Fibre Face Brush


Jeg er kæmpe fan af duo-fibre pensler, fordi de gør påføringen meget mere naturligt, og det kan jeg godt lide. Jeg bruger denne pensel til pudder, contour, bronzer og blush, når jeg en sjælden gang bruger det.

Sigma Flat Kabuki F80


Jeg kan huske, da alle beauty bloggere snakkede om denne pensel, og der troede jeg ikke, at den ville være særlig god, men så vandt jeg den i en give away, og så ændrede jeg mening. Det er sådan en god pensel til foundation og concealer, og jeg benytter den meget ofte.

MAC 217


Dette er min absolutte yndlings pensel, og den er perfekt til alt på øjnene, og derfor kan jeg ikke leve uden denne. Hvis du skal til at i gang med makeup, og du er på udkig efter en øjenskyggepensel, så er denne helt perfekt. Den er nem at påføre øjenskygger med, den blender godt og så er den bare god til det hele, så du ikke skal ud og købe flere pensler.

Sigma Small Angle Brush E65


Jeg er blevet vild med gel eyeliner, og der er denne pensel fra Sigma helt perfekt. Den er også perfekt til at lave en liner med øjenskygge og til at lave bryn med. Der er mange muligheder med en angled pensel, men jeg synes bestemt, at det er en pensel, man skal have i sin samling.

Hvad er din yndlings makeup pensel?

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

BEAUTY
Da det var valentinsdag i februar, var det første gang, jeg skulle fejre valentinsdag, og jeg var så heldig, at min kæreste gerne ville fejre det med mig, selvom han havde meget slemme tømmermænd. Det imponerende er, at han købte en gave til mig, en læbestift endda. Som han selv valgte, med minimum hjælp fra min side af.

Det siger meget, at han valgte en læbestift fra MAC, fordi det er nogle af de bedste læbestifter, og personlige favoritter hos mig. Da vi stod i MAC, havde han en smule svært ved at vælge en farve, fordi der jo er rigtig mange forskellige at vælge i mellem, men han ville gerne vælge en neutral farve, fordi han ikke er den største fan af makeup. Så valgte han farven Velvet Teddy, som jeg faktisk havde haft kig på i et stykke tid. Det er en matte læbestift, der ser naturlig ud på læberne, og jeg elsker den. Det betyder også en del, at jeg har fået den af min søde kæreste.

Hvordan foretrækker jeres kærester, at jeres makeup skal være?

Likes

Comments

BEAUTY
Jeg er meget kræsen, når det kommer til mascaraer. Det er faktisk det makeup produkt, jeg er mest kræsen omkring, og der skal meget til at imponere mig. For mig er det vigtigt, at mascaraen har en rigtig børste, og at den ikke er lavet af plastisk, fordi det er det, der er bedst for mine vipper, og derfor blev jeg nødt til at prøve Better Than Sex mascaraen fra Too Faced.

Jeg købte Better Than Sex mascaraen i New York i efteråret sidste år, hvor jeg bare vidste, at jeg måtte prøve den, og jeg tror faktisk også, at jeg lavede et makeup look med selv samme mascara, hvor jeg prøvede den på for første gang på film. Jeg vil have volume og længde, når jeg skal bruge mascara, og dette kan denne mascara give mig. Den giver mig virkelig flotte vipper, og det bedste ved denne mascara er, at den er virkelig nem at få af igen.

Better Than Sex Mascaraen blev på meget kort tid min yndlings mascara, og jeg foretrækker denne mascara fremfor alle andre, både når jeg skal lave et simpelt look til hverdag, men også hvis jeg skal lave et mere voldsomt og out there look. Det er virkelig en god mascara, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde finder en mascara, der er bedre end denne.

Har du prøvet Better Than Sex mascaraen fra Too Faced?

Likes

Comments

BEAUTY
Jeg har denne skuffe stående ovenpå min Alex, hvor jeg har de fleste af mine læbestifter i. Jeg elsker, at jeg kan se mine læbestifter, og det gør også, at jeg får brugt mange flere forskellige, og at jeg ikke bare går efter den samme læbestift hver dag. Her vil du få et indblik i de forskellige læbestifter, der er i de forskellige skuffer.  Jeg har en skuffe, der er dedikeret til Jeffree Star Liquid Lipsticks, og det elsker jeg. Jeg har filmet en førstehåndsindtryk af læbestifterne, som du kan se lige her. Jeg er kæmpe fan af, at det nu er muligt at købe Jeffree Star på BeautyBay, så jeg slipper for at betale for told, når jeg skal have fat i hans produkter. Dog er de en del dyrere derinde, end de er på hans hjemmeside, men sådan er det jo.  I denne skuffe har jeg lidt forskellige læbestifter. Jeg har læbestifter fra Too Faced, Kat Von D, NARS, Chanel, Charlotte Tilbury og YSL. Jeg elsker at prøve forskellige læbestifter, og her har jeg en masse forskellige farver, der er gode til hverdag.  Jeg har for lidt tid siden lavet et indlæg om alle mine MAC læbestifter, og det kan du finde lige her, hvis du ikke har læst det endnu. Jeg har selvfølgelig en skuffe til mine MAC læbestifter, men jeg ved ikke, hvad jeg gør, når jeg køber endnu en læbestift fra MAC, fordi jeg har simpelthen ikke plads til flere. I min sidste skuffe har jeg liquid lipsticks. Jeg har mine liquid lipsticks fra Kat Von D, som jeg elsker, og så har jeg mine NYX Lingerie liquid lipsticks. Jeg har desuden én liquid lipstick fra Gerard Cosmetics, som jeg elsker og en fra LASplash, som jeg ikke er særlig vild med, men ikke kan få mig selv til at skille mig af med endnu.

Det er sådan, jeg opbevarer de læbestifter, som jeg elsker mest, og jeg er vild med, at de står fremme, så jeg kan se dem, når jeg skal lægge makeup, fordi det giver mig inspiration.

Hvordan opbevarer du dine læbestifter?

Likes

Comments

BEAUTY
På de seneste har jeg været glad for high end makeup, fordi der kommer så meget godt og nyt makeup ud hele tiden, men fortvivl ikke - jeg har stadig mine favoritter, der er budgetvenlige, og som jeg bruger meget ofte.

Rimmel Stay Matte Pudder


Dette er min favorit pudder, og det har det været siden, jeg startede med at gå med makeup. Den holder makeuppen på plads hele dagen, og så er det nok den billigste pudder, du kan finde på markedet. Den er nemlig altid på udsalg på FeelUnique, og lige nu koster den 28 kr derinde.

L'Oréal Infallible Foundation


Endnu et af mine absolut yndlings produkter. Jeg blev første gang introduceret for denne foundation, da jeg arbejdede for L'Oréal, og jeg har været forelsket i denne foundation lige siden. Den findes nemlig i farven 10, som er lysere end deres normale foundations, så den faktisk passer til min hudtone.

L'Oréal Miss Manga Mascara


Jeg har nævnt mange gange før her på bloggen, at jeg elsker budgetvenlige mascaraer, og især L'Oréal gør det godt med deres mascaraer. Denne giver god volume, men er stadig til at bygge op, hvis man skal ud, så jeg bruger den både til hverdag og til fest.

Essence Longlasting Lipstick i farven "Barely There"


Dette er en af de bedste læbestifter, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har givet 2-3 € for den i Tyskland. Den er fra mærket Essence, som er virkelig budgetvenligt og kan findes overalt i Tyskland. Denne er matte, men er ikke tør at have på læberne, og så er det bare den perfekte nude farve.

L'Oréal Brow Artist Plumper


Jeg kan huske, da alle brands begyndte at komme ud med en mascara til brynene. Min yndlings har altid været denne fra L'Oréal fordi børsten er lille og nem at anvende. Jeg bruger dog ikke denne så ofte, da jeg synes, at mine bryn holder fint uden en mascara, men hvis jeg skal ud, så er det denne, jeg hiver frem.

Maybelline Color Drama Lip Pencil i farven "Fab Orange"


Jeg er vild med orange læber - især om sommeren, og jeg er vild med matte læber, så denne læbeblyant fra Maybelline er lige noget for mig. Den holder ekstremt godt, og så er den meget nem at påføre. Jeg har denne i flere farver, og jeg er virkelig vild med dem.

Likes

Comments

BEAUTY
Jeg er for nyligt begyndt at gøre lidt mere ud af min makeup til daglig, når jeg har tiden til det. Normalt står jeg op kl. 05:30, fordi jeg skal med toget fra Aarhus til Herning, og der har jeg altså ikke tid til at fokusere på min makeup, fordi jeg slet ikke er vågen. De dage, hvor jeg ikke er på skolen, og hvor jeg har tid til at vågne om morgenen, så bruger jeg god tid på at lægge min makeup, hvilket nok er noget af det, jeg elsker allermest.

Dette var de produkter, jeg brugte på en normal dag, hvor jeg skulle ned i byen og ordne nogle ting. Et simpelt look, men hvor jeg brugte nogle øjenskygger fra Tartelette paletten, havde fokus på mine bryn og havde en lille smule læbestift på. Det er ikke et look, der tager særlig lang tid, men det er meget sjovere end at bare tage en smule mascara på, inden jeg skal i skole.

Hvordan lægger du din makeup til hverdag?

Likes

Comments

BEAUTY
I går handlede det om MAC liplinere, og derfor tænkte jeg, at det også var I sin orden, at jeg viste mine læbestifter fra MAC, som jeg simpelthen elsker så højt. Der er bare noget ved MAC læbestifter, og det er uden tvivl mine yndlings i min samling. Selv indpakningen er flot, og det betyder altså også meget for et makeup produkt. Her kan I se swatches af alle mine læbestifter, og jeg får helt lyst til at gå mere med læbestift, fordi jeg synes, at de alle sammen er så flotte. Lige nu er Velvet Teddy, Whirl og Stone mine yndlings, fordi de alle tre er matte, og fordi de har en 90'er følelse over sig, som jeg elsker for tiden.

Hvad er din yndlings læbestift fra MAC? Jeg har nemlig brug for inspiration til mit næste køb ;)

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow