Mine Yndlingsparfumer

Parfume er noget, som jeg bruger hver eneste dag, så jeg tænkte, at jeg ville vise jer mine yndlingsparfumer. Jeg har ikke så mange, men jeg har dem, som jeg bedst kan lide. Jeg har været mange parfumer igennem i årenes løb, men jeg synes, at jeg er ved at finde ud af, hvilke parfumer der klæder mig, og hvilke der ikke gør.

Til hverdag bruger jeg nr. 3 fra Dolce & Gabbana, fordi den er neutral og frisk, og så dufter den bare rigtig godt. Den er ikke for kraftig eller for voldsom, og det er derfor, jeg er så vild med den. Når jeg skal ud, så har Lady Million været min favorit i flere år, men Marc Jacobs Decadence er helt nyt for mig, og den er tæt på at overtage, fordi den dufter så godt.

Hvad er din yndlings parfume?

Continue Reading

PINK CUT CREASE MAKEUP LOOK SNEAK PEEK

For nyligt er jeg blevet rigtig glad for at eksperimentere lidt med makeup og lave nogle lidt vildere looks, end jeg normalt ville gå med til hverdag, og dette makeup look er resultatet af lidt eksperimentering. Jeg brugte Modern Renaissance paletten fra Anastasia Beverly Hills på mine øjne, hvor der er både en pink og en rød øjenskygge, som jeg brugte til dette look.

Hvis du gerne vil se en tutorial på dette look, så er du heldig, for den kommer om to dage her på bloggen og på Youtube.

Hvad synes du om dette look?

Continue Reading

Hvad er mit ansigt værd?

Da jeg så dette blogindlæg hos JohanneLovesMakeup, der var jeg virkelig underholdt, fordi jeg synes, at det er virkelig sjovt at se, hvor meget produkterne egentlig koster. Man går jo ikke ud og køber alle produkter på en gang, så jeg tror godt, at jeg kan blive overrasket over, hvor meget jeg egentlig bruger på makeup.

MAC Strobe Cream – 270 kr.

Jeg kan godt lide, når min hud har en glød, og det hjælper denne strobe cream fra MAC med. Jeg er fan af at bruge den indenunder min foundation til hverdag for at give lidt ekstra glød.

Georgio Armani Luminous Silk foundation – 400 kr.

En foundation er en vigtig del af et makeup look, og denne foundation fra Georgio Armani gør altid et godt job med at dække og bare gøre min hud rigtig flot.

Urban Decay Naked Skin Concealer – 175 kr.

Jeg har brug for concealer hver dag, fordi jeg står tidligt op og har brug for at dække mine render under øjnene, og hertil er Naked Skin concealeren fra Urban Decay helt perfekt.

Hourglass Ambient Lighting Palette – 590 kr.

Det er vigtigt at sørge for, at ens makeup kommer til at holde i flere timer, og for at få lidt mere glød til min hud, så bruger jeg en pudder fra Hourglass, som er i deres Ambient Lighting palette.

Anastasia Brow Wiz – 199 kr. + Anastasia Dipbrow Pomade – 199 kr.

Til mine bryn kan jeg rigtig godt lide at bruge min Brow Wiz først til at lave kanterne, og så derefter tage min Dipbrow og fylde mine bryn ud med. Det er måske lidt meget at bruge to produkter, men det fungerer bare rigtig godt for mig.

MAC Paintpot – 170 kr.

Jeg har olierede øjenlåg, og derfor går jeg altid ind med en primer, inden jeg skal lægge øjenskygge. MACs paintpot er min absolutte favorit, og det er den primer, jeg altid bruger, inden jeg skal lægge øjenskygge.

Anastasia Modern Renaissance Palette – 350 kr.

Min nyeste palette, som meget hurtigt er gået hen og blevet min favorit. Den indeholder så mange flotte farver, og den er perfekt til hverdag. Der er så mange muligheder med denne palette.

Kat Von D Inkliner 140 kr.

Jeg elsker eyeliner, og denne fra Kat Von D er min favorit. Den fuldfører bare et look, og så synes jeg, at mine øjne er flottest, når jeg har eyeliner på.

Too Faced Better Than Sex Mascara 150 kr.

Ethvert makeup look bliver fuldført med en mascara, og min yndlings er fra Too Faced og er deres Better Than Sex Mascara. Den giver god volume og er så flot på vipperne.

Kat Von D Shade + Light Palette 300 kr.

Jeg ved ikke, om alle gør dette, men jeg laver contour hver dag, og min yndlings måde at gøre det på er ved at bruge min Shade + Light palette fra Kat Von D. Jeg bruger den kolde farve som contour og de varme farver som bronzer.

MAC Cream Colour Base – 165 kr.

Som highlighter, der starter jeg altid med MACs Cream Colour Base, som er flot i sig selv, men den er bare så fin under en pudder highlighter, fordi den får highlighteren til at poppe.

Becca Shimmering Skin Perfector – 250 kr.

Min yndlings highlighter er Champagne Pop, og den er på mine kinder næsten hver dag, og selvfølgelig også til dette look, hvor jeg har prøvet at tage de produkter, som jeg i gennemsnit ville bruge på et helt almindeligt makeup look, hvor jeg gør noget ud af min makeup.

MAC Lipliner – 140 kr.

Inden jeg går ind med en læbestift eller en liquid lipstick, så går jeg altid ind med en lipliner, som regel fra MAC, hvor jeg liner mine læber, så det bliver nemmere at påføre læbestift

Kat Von D Liquid Lipstick – 140 kr.

En af de liquid lipsticks, som jeg elsker allermest er Lolita fra Kat Von D, fordi den simpelthen er så flot og den giver et flot 90’er look, som jeg er helt vild med for tiden.

Urban Decay All Nighter Setting Spray – 145 kr.

For at sette hele looket, så bruger jeg Urban Decays All Nighter Setting Spray, som gør, at makeuppen holder hele dagen eller hele natten.

I alt: 3.783 kr.

Det er noget af et dyrt makeup look, men jeg synes altså bare, at high end makeup er lige dét bedre end det budgetvenlige, og jeg har fået en lidt dyr vane, når det kommer til makeup. Små 4000 kr. er virkelig mange penge på makeup, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge, jeg har brugt på makeup, og hvor mange penge, der er for i min makeup samling.

Shopper du mest budgetvenligt eller high end makeup?

Continue Reading

5 Makeup Pensler, Jeg Ikke Kan Leve Uden

Makeup pensler er så vigtige i forbindelse med påførelse af makeup, og det gør rigtig meget, hvis du har gode pensler at lægge makeup med. Jeg er lidt af en samler, når det kommer til makeup pensler, men hvis du lige skal til og starte din makeup samling, så kan du her finde mine 5 makeup pensler, som jeg simpelthen bare ikke kan leve uden.

Louise Young LY34

Denne pensel giver en perfekt applikation af foundation, der ikke tager særlig lang tid, og som ser fantastisk ud. Den er så nem at benytte, og den blender foundation ud hurtigt og præcist. Det er den pensel jeg bruger hver morgen, når jeg har travlt og skal blende min foundation hurtigt.

Real Techniques Duo-Fibre Face Brush

Jeg er kæmpe fan af duo-fibre pensler, fordi de gør påføringen meget mere naturligt, og det kan jeg godt lide. Jeg bruger denne pensel til pudder, contour, bronzer og blush, når jeg en sjælden gang bruger det.

Sigma Flat Kabuki F80

Jeg kan huske, da alle beauty bloggere snakkede om denne pensel, og der troede jeg ikke, at den ville være særlig god, men så vandt jeg den i en give away, og så ændrede jeg mening. Det er sådan en god pensel til foundation og concealer, og jeg benytter den meget ofte.

MAC 217

Dette er min absolutte yndlings pensel, og den er perfekt til alt på øjnene, og derfor kan jeg ikke leve uden denne. Hvis du skal til at i gang med makeup, og du er på udkig efter en øjenskyggepensel, så er denne helt perfekt. Den er nem at påføre øjenskygger med, den blender godt og så er den bare god til det hele, så du ikke skal ud og købe flere pensler.

Sigma Small Angle Brush E65

Jeg er blevet vild med gel eyeliner, og der er denne pensel fra Sigma helt perfekt. Den er også perfekt til at lave en liner med øjenskygge og til at lave bryn med. Der er mange muligheder med en angled pensel, men jeg synes bestemt, at det er en pensel, man skal have i sin samling.

Hvad er din yndlings makeup pensel?

Continue Reading

Læbestiften, Min Kæreste Valgte Til Mig

Da det var valentinsdag i februar, var det første gang, jeg skulle fejre valentinsdag, og jeg var så heldig, at min kæreste gerne ville fejre det med mig, selvom han havde meget slemme tømmermænd. Det imponerende er, at han købte en gave til mig, en læbestift endda. Som han selv valgte, med minimum hjælp fra min side af.

Det siger meget, at han valgte en læbestift fra MAC, fordi det er nogle af de bedste læbestifter, og personlige favoritter hos mig. Da vi stod i MAC, havde han en smule svært ved at vælge en farve, fordi der jo er rigtig mange forskellige at vælge i mellem, men han ville gerne vælge en neutral farve, fordi han ikke er den største fan af makeup. Så valgte han farven Velvet Teddy, som jeg faktisk havde haft kig på i et stykke tid. Det er en matte læbestift, der ser naturlig ud på læberne, og jeg elsker den. Det betyder også en del, at jeg har fået den af min søde kæreste.

Hvordan foretrækker jeres kærester, at jeres makeup skal være?

Continue Reading

Too Faced Better Than Sex Mascara

Jeg er meget kræsen, når det kommer til mascaraer. Det er faktisk det makeup produkt, jeg er mest kræsen omkring, og der skal meget til at imponere mig. For mig er det vigtigt, at mascaraen har en rigtig børste, og at den ikke er lavet af plastisk, fordi det er det, der er bedst for mine vipper, og derfor blev jeg nødt til at prøve Better Than Sex mascaraen fra Too Faced.

Jeg købte Better Than Sex mascaraen i New York i efteråret sidste år, hvor jeg bare vidste, at jeg måtte prøve den, og jeg tror faktisk også, at jeg lavede et makeup look med selv samme mascara, hvor jeg prøvede den på for første gang på film. Jeg vil have volume og længde, når jeg skal bruge mascara, og dette kan denne mascara give mig. Den giver mig virkelig flotte vipper, og det bedste ved denne mascara er, at den er virkelig nem at få af igen.

Better Than Sex Mascaraen blev på meget kort tid min yndlings mascara, og jeg foretrækker denne mascara fremfor alle andre, både når jeg skal lave et simpelt look til hverdag, men også hvis jeg skal lave et mere voldsomt og out there look. Det er virkelig en god mascara, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde finder en mascara, der er bedre end denne.

Har du prøvet Better Than Sex mascaraen fra Too Faced?

Continue Reading

Min Læbestift Skuffe

Jeg har denne skuffe stående ovenpå min Alex, hvor jeg har de fleste af mine læbestifter i. Jeg elsker, at jeg kan se mine læbestifter, og det gør også, at jeg får brugt mange flere forskellige, og at jeg ikke bare går efter den samme læbestift hver dag. Her vil du få et indblik i de forskellige læbestifter, der er i de forskellige skuffer.  Jeg har en skuffe, der er dedikeret til Jeffree Star Liquid Lipsticks, og det elsker jeg. Jeg har filmet en førstehåndsindtryk af læbestifterne, som du kan se lige her. Jeg er kæmpe fan af, at det nu er muligt at købe Jeffree Star på BeautyBay, så jeg slipper for at betale for told, når jeg skal have fat i hans produkter. Dog er de en del dyrere derinde, end de er på hans hjemmeside, men sådan er det jo.  I denne skuffe har jeg lidt forskellige læbestifter. Jeg har læbestifter fra Too Faced, Kat Von D, NARS, Chanel, Charlotte Tilbury og YSL. Jeg elsker at prøve forskellige læbestifter, og her har jeg en masse forskellige farver, der er gode til hverdag.  Jeg har for lidt tid siden lavet et indlæg om alle mine MAC læbestifter, og det kan du finde lige her, hvis du ikke har læst det endnu. Jeg har selvfølgelig en skuffe til mine MAC læbestifter, men jeg ved ikke, hvad jeg gør, når jeg køber endnu en læbestift fra MAC, fordi jeg har simpelthen ikke plads til flere. I min sidste skuffe har jeg liquid lipsticks. Jeg har mine liquid lipsticks fra Kat Von D, som jeg elsker, og så har jeg mine NYX Lingerie liquid lipsticks. Jeg har desuden én liquid lipstick fra Gerard Cosmetics, som jeg elsker og en fra LASplash, som jeg ikke er særlig vild med, men ikke kan få mig selv til at skille mig af med endnu.

Det er sådan, jeg opbevarer de læbestifter, som jeg elsker mest, og jeg er vild med, at de står fremme, så jeg kan se dem, når jeg skal lægge makeup, fordi det giver mig inspiration.

Hvordan opbevarer du dine læbestifter?

Continue Reading

Budgetvenlige Makeup Favoritter

På de seneste har jeg været glad for high end makeup, fordi der kommer så meget godt og nyt makeup ud hele tiden, men fortvivl ikke – jeg har stadig mine favoritter, der er budgetvenlige, og som jeg bruger meget ofte.

Rimmel Stay Matte Pudder

Dette er min favorit pudder, og det har det været siden, jeg startede med at gå med makeup. Den holder makeuppen på plads hele dagen, og så er det nok den billigste pudder, du kan finde på markedet. Den er nemlig altid på udsalg på FeelUnique, og lige nu koster den 28 kr derinde.

L’Oréal Infallible Foundation

Endnu et af mine absolut yndlings produkter. Jeg blev første gang introduceret for denne foundation, da jeg arbejdede for L’Oréal, og jeg har været forelsket i denne foundation lige siden. Den findes nemlig i farven 10, som er lysere end deres normale foundations, så den faktisk passer til min hudtone.

L’Oréal Miss Manga Mascara

Jeg har nævnt mange gange før her på bloggen, at jeg elsker budgetvenlige mascaraer, og især L’Oréal gør det godt med deres mascaraer. Denne giver god volume, men er stadig til at bygge op, hvis man skal ud, så jeg bruger den både til hverdag og til fest.

Essence Longlasting Lipstick i farven “Barely There”

Dette er en af de bedste læbestifter, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har givet 2-3 € for den i Tyskland. Den er fra mærket Essence, som er virkelig budgetvenligt og kan findes overalt i Tyskland. Denne er matte, men er ikke tør at have på læberne, og så er det bare den perfekte nude farve.

L’Oréal Brow Artist Plumper

Jeg kan huske, da alle brands begyndte at komme ud med en mascara til brynene. Min yndlings har altid været denne fra L’Oréal fordi børsten er lille og nem at anvende. Jeg bruger dog ikke denne så ofte, da jeg synes, at mine bryn holder fint uden en mascara, men hvis jeg skal ud, så er det denne, jeg hiver frem.

Maybelline Color Drama Lip Pencil i farven “Fab Orange”

Jeg er vild med orange læber – især om sommeren, og jeg er vild med matte læber, så denne læbeblyant fra Maybelline er lige noget for mig. Den holder ekstremt godt, og så er den meget nem at påføre. Jeg har denne i flere farver, og jeg er virkelig vild med dem.

Continue Reading

Dagens Makeup

Jeg er for nyligt begyndt at gøre lidt mere ud af min makeup til daglig, når jeg har tiden til det. Normalt står jeg op kl. 05:30, fordi jeg skal med toget fra Aarhus til Herning, og der har jeg altså ikke tid til at fokusere på min makeup, fordi jeg slet ikke er vågen. De dage, hvor jeg ikke er på skolen, og hvor jeg har tid til at vågne om morgenen, så bruger jeg god tid på at lægge min makeup, hvilket nok er noget af det, jeg elsker allermest.

Dette var de produkter, jeg brugte på en normal dag, hvor jeg skulle ned i byen og ordne nogle ting. Et simpelt look, men hvor jeg brugte nogle øjenskygger fra Tartelette paletten, havde fokus på mine bryn og havde en lille smule læbestift på. Det er ikke et look, der tager særlig lang tid, men det er meget sjovere end at bare tage en smule mascara på, inden jeg skal i skole.

Hvordan lægger du din makeup til hverdag?

Continue Reading

Mine MAC Læbestifter

I går handlede det om MAC liplinere, og derfor tænkte jeg, at det også var I sin orden, at jeg viste mine læbestifter fra MAC, som jeg simpelthen elsker så højt. Der er bare noget ved MAC læbestifter, og det er uden tvivl mine yndlings i min samling. Selv indpakningen er flot, og det betyder altså også meget for et makeup produkt. Her kan I se swatches af alle mine læbestifter, og jeg får helt lyst til at gå mere med læbestift, fordi jeg synes, at de alle sammen er så flotte. Lige nu er Velvet Teddy, Whirl og Stone mine yndlings, fordi de alle tre er matte, og fordi de har en 90’er følelse over sig, som jeg elsker for tiden.

Hvad er din yndlings læbestift fra MAC? Jeg har nemlig brug for inspiration til mit næste køb 😉

Continue Reading