Header

BEAUTY

​Jeg har længe tænkt på, at jeg ville vise jer alle mine paletter, da jeg på det seneste har fået opbygget en stor kollektion af paletter. Jeg viser jer her alle mine øjenskyggepaletter, som helt sikkert er nogle af de ting i min makeup samling, som jeg er gladest for. 

Jeg har to paletter fra Morphe, 35O og 35F, og det er helt sikkert 35O, som jeg er gladest for. Det er den varme og orange palette, som jeg får virkelig mange komplimenter for, når jeg bruger den. Det er som om, at folk virkelig er vild med looks, der indeholder orange toner. 

I min Z-palette har jeg øjenskygger fra Makeup Geek, som jeg virkelig elsker, og jeg vil gerne have mange flere. De øjenskygger er i virkelig god kvalitet, og jeg har skrevet et indlæg om nogle af øjenskyggerne, som du kan læse lige her

Desuden har jeg to paletter fra Anastasia Beverly Hills, som er deres Modern Renaissance og deres Master by Mario paletter, som jeg har swatchet og skrevet indlæg om henholdsvis her og her . Jeg har også en lille palette med fire øjenskygger fra Anastasia Beverly Hills, som jeg selv har lavet. 

Huda Beauty øjenskyggepaletten har været rigtig populær i 2016, og jeg er så glad for, at jeg fik mine fingre i den i Dubai, og der skrev jeg også et indlæg, som du kan læse lige her

Nogle af de nyeste paletter i min samling er Urban Decays Naked Ultimate Basics, Shade + Light Eye paletten fra Kat Von D og Metal Matte paletten også fra Kat Von D. Der kommer snart et indlæg om Metal Matte paletten, så husk at følg bloggen på bloglovin '.

Hvis der er nogle paletter, du gerne vil have en anmeldelse af, eller som du gerne vil se looks med, så må du endelig gerne skrive til mig! 

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

BEAUTY

Det er et stykke tid siden, jeg har filmet en favorit video, fordi jeg simpelthen bruger de samme produkter til hverdag, og hvis jeg bruger andre produkter, så er det fordi jeg filmer eller tager billeder her til bloggen. Så I dag tænkte jeg, at jeg ville vise jer fem af mine absolut favorit beauty produkter i øjeblikket.

Kat Von D Tattoo Liner i "Trooper"

Jeg har længe haft Ink Liner fra Kat Von D, men jeg var ikke særlig imponeret over den. Det var lige indtil jeg fik Tattoo Liner, som er helt fantastisk. Forskellen på de to linere er, at Tattoo Lineren er lavet med pensler, mens Ink Lineren er lavet med en felt tip. Jeg har brugt denne liner næsten hver dag, og det er super nemt og hurtigt. Helt sikkert den bedste eyeliner, jeg har prøvet.

MAC Paint Pot i "Painterly"

Hvis du ikke allerede har hørt mig snakke om denne paint pot på bloggen, så ved jeg ikke, hvor du har været. Den er den perfekte primer, når jeg skal påføre øjenskygger, og så er den god til at jævne farven på mine øjenlåg ud. Jeg bruger denne hver dag, og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre uden den.

Mason Pearson børste

Jeg fik denne smukke instagram-worthy børste af min dejlige kæreste i fødselsdagsgave, og jeg har elsket den lige siden. Den gør mit hår blødt og shiny, og så fjerner den faktisk det meste frizz, som mit hår har en tildens til at have. Den gør ikke ondt at bruge, selvom mit hår altid er helt vildt filtret.

Huda Beauty Rose Gold Palette

Denne palette har alle de farver, som jeg skal bruge både til hverdag og fest. Der er lækre matte farver, både neutrale og lidt mere voldsomme farver. Og så er der de smukkeste glimmerøjenskygger, som er ekstremt pigmenterede. Jeg elsker denne palette, og jeg bruger den næsten hver dag!

Anastasia Liquid Lipstick i "Veronica"

Liquid Lipsticks er så populære for tiden, og jeg er en af dem, der er kæmpe fan. Det er fantastisk at have en læbestift på, som bare holder hele dagen. Denne farve er en smule mørk, men alligevel naturlig. Det er lidt svært at forklare, men jeg synes virkelig bare, at den ser helt fantastisk ud på læberne.

Hvilke produkter elsker du for tiden?

Likes

Comments

BEAUTY
OLYMPUS DIGITAL CAMERALiquid lipsticks er på alles læber for tiden - bogstaveligt talt! De er så populære, fordi de holder en hel dag, og derfor er jeg selvfølgelig hoppet med på bølgen. De nyeste liquid lipsticks i min samling er fra Too Faced, og det er deres Melted Matte Liquified Matte Long Wear Lipstick - sikke et langt navn. Jeg elsker indpakningen på disse, og jeg synes, at de er gode. De er nemme at påføre, og jeg elsker farvene. Lugten er bare lige noget, jeg skal vænne mig til - den er bestemt ikke særlig behagelig! OLYMPUS DIGITAL CAMERASom fan af Nikkietutorials, var jeg nødt til at købe farven Queen B, da jeg så at de havde den. Derudover talte farven Cool Girl virkelig meget til mig. Det er den perfekte brunlige nude, og jeg elsker farven. Jeg har faktisk ikke prøvet farven Queen B endnu, men jeg skal nok melde tilbage med en anmeldelse, hvis det er noget, I er interesserede i.

Hvilken farve er din yndlings at have på læberne?

Likes

Comments

BEAUTY
OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg har længe drømt om at prøve liquid lipsticks fra Anastasia Beverly Hills. Da jeg var i New York for et år siden, var de udsolgte overalt, og jeg har først haft mulighed for at se dem i virkeligheden og swatche dem her et år efter. Så jeg besluttede mig for at købe to farver. Farverne Veronica og Crush, som har lyserøde undertoner, og som faktisk passer virkelig fint til min hudtone. Veronica er meget mørkere, end jeg lige først troede, men den er simpelthen så fin, især her til efterår. OLYMPUS DIGITAL CAMERAHer kan du se swatches af de to liquid lipsticks, og jeg elsker dem begge to. Veronica er så god her til efterår, når jeg gerne vil gøre lidt ekstra ud af min makeup, og jeg brugte den faktisk også en del i Dubai. Jeg synes, at den er så fin til et simpelt øjenskygge look. Crush er perfekt til hverdag, fordi den er så neutral.

Jeg har tænkt mig at lave en video med mine forskellige liquid lipsticks fra de forskellige mærker, så I har mulighed for at høre, hvilke brands, jeg synes laver de bedste liquid lipsticks.

Kunne du tænkte dig at se sådan en video? Med brands som Anastasia Beverly Hills, Jeffree Star, Kat Von D, Huda Beauty og Too Faced?

Likes

Comments

BEAUTY
OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg er kæmpe fan af flydende eyeliner, og det har jeg været, lige siden jeg begyndte at gå op i makeup. Før i tiden brugte jeg en gel eyeliner, som jeg også en gang i mellem stadig bruger, fordi den er så nem at arbejde med, og så holder den virkelig godt. For omkring et års tid siden prøvede jeg Ink Lineren fra Kat Von D, og det blev min nye favorit, og jeg har faktisk ikke købt en ny eyeliner i et helt år, fordi jeg kun har villet bruge min favorit fra Kat Von D.

Da jeg var i Sephora i Dubai, der så jeg denne, da jeg stod og kiggede på makeup hos Too Faced, og så besluttede jeg mig for at prøve den. Den er så nem at arbejde med, og alle vil kunne lave en perfekt wing med denne liner. Den er så våd, at den ikke laver de trælse streger, og jeg er kæmpe fan. Der er ikke noget bedre end en eyeliner, der er nemt at arbejde med. Den kan lave helt tynde og tykkere streger, som du kan se her. OLYMPUS DIGITAL CAMERASå der er sket noget helt revolutionerende for mig. Jeg har fået en ny yndlings eyeliner, og jeg overvejer faktisk at købe den i andre farver også, såsom blå og grøn, fordi jeg gerne vil eksperimentere lidt mere med min makeup.

Hvad er din yndlings eyeliner?

Likes

Comments

BEAUTY
OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg var ikke helt med på hypen fra Huda Beauty, da hun kom ud med lip linere og liquid lipsticks, og jeg aner ikke hvorfor. Huda er fra Dubai, og da jeg stod inde i en Sephora i Dubai, der tænkte jeg, at jeg lige ville købe en liquid lipstick med hjem, så jeg kunne prøve den. Selv samme aften tog jeg den på, og jeg blev meget imponeret. Så dagen efter, da jeg igen besøgte Sephora, der blev jeg nødt til at købe endnu en liquid lipstick fra Huda Beauty.

Den har en meget flydende konsistens, hvilket gør, at den er meget nem at arbejde med. Jeg vil faktisk sammenligne konsistensen med liquid lipsticks fra Jeffree Star, som jeg virkelig elsker. Duften er helt fantastisk og lækker, men er ikke for meget. Jeg kan godt lide indpakningen. Især at læbestiften sidder mellem et sæt læber, ligesom Hudas øjne er på både Rose Gold paletten og hendes øjenvipper. Det er så flot, og jeg elsker indpakningen. Selve læbestifterne er i en simpel matte tube med tekst på, og jeg kan godt lide, at den er så simpel og flot. OLYMPUS DIGITAL CAMERADe to farver, jeg har købt hedder Venus og Bombshell. Venus er en brunlig nude, som jeg virkelig elsker. Den er så flot på mine læber, og jeg føler, at det er en perfekt "instragram farve". Det er begge farver, som jeg vil bruge til hverdag, og de er begge rigtig gode her til efterår. Bombshell har en mere orange undertone, og den minder mig faktisk lidt om Lolita II fra Kat Von D. Den er også virkelig flot, men lige nu er Venus min favorit.

Har du prøvet produkter fra Huda Beauty?

Likes

Comments

BEAUTY
OLYMPUS DIGITAL CAMERAI dag viste jeg jer mine top 5 læbestifter til efterår på budget, og siden liquid lipsticks stadig er så populære, så viser jeg jer i dag, mine top 5 liquid lipsticks til efterår. Jeg er vild med mørke farver på læberne, og det er det, jeg kommer til at dyrke rigtig meget her til efterår. OLYMPUS DIGITAL CAMERASephoras Cream Lip Stains er faktisk rigtig gode flydende læbestifter, og jeg har en i farven 14, som er den perfekte efterårsfarve. Den er rød, men alligevel mørk og med et hint af bær, så den er perfekt til efterår. Jeg vil gerne lidt ud af min komfortzone dette efterår, og derfor skal jeg bruge Gravity fra Gerard Cosmetics, som er en støvet, grå-lilla, som jeg er helt vild med.

En mere nude, men alligevel slet ikke nude, er fra NYX Lingerie-serien og er i farven Embellishment. Den er så fin på læberne, og jeg har ikke nogen farve, der minder om. Der er en smule lilla i, hvilket jeg elsker.

For at gå all in på mørke farver, så har jeg købt liquid lipsticks fra Jeffree Star, i farverne Unicorn Blood og Dominatrix. En dyb dyb rød og en helt mørk brun. I starten følte jeg dem ikke helt, men nu elsker jeg dem på mine læber.

Hvad er din yndlings farve at have på læberne her til efterår?

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow